mandag den 16. september 2013

DIY: Broder på tøj

Hvis du ikke lige har mod på at kaste dig over en broderet julekalender med flere måneders fingerarbejde, men gerne vil brodere, kommer her en måde du kan brodere små motiver på tøj. 

Det der kræves er, at du har broderstof (det med hullerne i), en skarp brodernål, en pincet, garn og motiv. 

Først starter du med at klippe et stykke broderstof ud og sætte det fast på tøjet med knappenåle

Så er det en god ide at tegne en skitse op af det, der skal broderes, så du ved om placeringen er rigtig. Hvis du tegner med en blyant vil det ikke gå igennem eller løbe.


Og så er det bare at brodere derudaf. Husk at det er en synd at binde knuder bagpå, da du gerne skal have muligheden for at stramme det op og hæfte ende pænt



Når du har broderet motivet færdigt, skal du klippe broderstoffet til så tæt på dine sting som muligt



Derefter finder du en pincet frem, og begynder at trevle broderstoffet op, ved at hive tråden ud i den retning den ligger. Hiv stille og roligt, så du undgår at hive for meget i broderiet. 

Og så er du færdig med forsiden, og mangler bare at hæfte ende! 


(Af en eller anden grund kom hagesmæken her til at se temmelig beskidt ud, men jeg lover jer: Det er lyset der driller)






 

2 kommentarer:

  1. Sikke en fin ide :o) Jeg forestiller mig en fin hagesmæk med snefnug på! Må vi ikke se bagsiden?

    SvarSlet
    Svar
    1. Snefnug kunne være SÅ fint! Jeg har lavet et indlæg nu om det der med bagsiden ;)

      Slet