fredag den 20. juni 2014

Sådan maler du striber på væggen

Vi er for nylig flyttet, og det gav mulighed for at få prøvet nogle af de ting af, men ellers ikke sådan lige kaster sig ud i normalt - eksempeltvis at male stiber på en væg.

Inden jeg gik igang undersøgte jeg grundigt, hvordan man bedst gjorde det. Når først man har malet en hel væg, gør man det ikke lige om igen.

Teknikken vil jeg nu dele med jer:

1) Start med at male væggen i baggrundsfarven, og mal væggen alle de gange den skal have. Lad det tørre før du går i gang med næste trin.

2) Find en blyant eller kridt frem (det skal kunne komme af væggen igen). Marker hvor du gerne vil have dine stiber. Højden på vores væg var ikke delelig med et helt tal, så vi målte intervallerne oppe fra og ned, sådan at vi havde en stribe i bunden, der var lidt mindre end de andre.
Husk at tage højde for evt. dørkarme, vindueskarme, stikkontakter etc. når du måler op. Vi ville gerne have at hele stikkkontakten var på samme stribe, og vi ville gerne undgå at der var en tynd farvet stribe over dørkarmen.
Hvis du har et laservaterpar behøver du kun at måle og afmærke intervallerne et sted, hvis ikke må du gøre det flere steder og kontrollere at punterne er lige over for hinanden.


3) Find malertapen frem - det kan godt betale sig at købe en god en af slagsen.
Afmærk udenfor hvor du vil have striben. Altså ikke over mærkningen eller under mærkningen hver gang, men skiftesvis. Malertapen skal danne en ramme om striben.
Vores striber var lige brede, men som du kan se på billedet skal tapen altså ikke sidde hver 15. eller 20. cm. Tænk på at man maler inden i feltet, ikke mellem dem. 
Knækker malertapen eller er stykket ikke langt nok, så sørg for at være præcis med overlappet - ujævnheder kan nemt ses.
Kontroller at malertapen er vater. 


4) Nu skal du finde baggrundsfarven frem igen. Her er det den hvide. Mal kanten af tapen, inde i feltet du gerne vil have den farvede stibe i. På den måde for du lukket tapen tæt, og den maling, der trænger ind under tapen vil ikke kunne ses, fordi den har samme farve som bagrrunden. 
Lad det tørre


Billedet her viser, hvordan den hvide maling nogle steder er smuttet ind under tapen. Det er svært at se, fordi det er hvidt på hvidt, men havde det været den farvede maling, ville stregen være blevet ujævn. Det er svært at se, men det er også meningen. 



5) Endelig, endelig kommer det sjove. Striberne skal males! Mal dem de gange der skal til. 

6) Når du har malet striberne den sidste gang, skal tapen af mens malingen stadig er fugtig. Når den at tørre vil den binde for godt, og du risikere at rive flager af malingen med af. 

7) Nyd din stribede væg (altså når du har vasket pensler, fjernet afdækning og alt det andet)




Cardigan med blade

Mit andet (færdige) strikkeprojekt blev denne cardigan. Jeg har det med at kaste mig ud på dybt vand, og dette var ingen undtagelse. Men med hjælp fra google og youtube kom jeg igennem, og resultatet er jeg godt tilfreds med. 

I skal ikke snydes for billeder - selv om det er en smule svært at få en knap 2-årig til at stå stille længe nok til at man kan få et skarpt billede ;)











Mønsteret er fra Ravelry. Min eneste ændring er, at jeg har strikket kroppen i glatstrik i stedet for at lave det rillede mønster, der er brugt i originalen.