fredag den 13. december 2013

Fredagsfarven: Morgenfrost i græsset

Så er jeg stille og roligt igang igen. Her har været meget stille - til mit forsvar har jeg haft en november med 2 eksamner og en bacheloropgave. Så bloggen kom på standby for en stund.

Men nu starter jeg stille og roligt op igen. Kreative ideer er der nok af, og for fremtiden vil ked i højere grad benytte mig af andres gode ideer, så I ikke skal vente på, at jeg får færdiggjort et projekt af gangen ;)

Vi starter blidt ud med en fredagsfarve, denne gang en mere dæmpet en af slagsen. Hver morgen Karla og jeg trasker afsted mod vuggestuen, går vi langs en stor græsplæne, og fornøjelsen var stor, den dag hun først så frosten på græsset! Så i den anledning kommer her en palet af frosne farver:

fredag den 25. oktober 2013

Fredagsfarven: Rodfrugter

Jeg kan ret godt lide tanken om at lade ens mad være et stemningsbillede for hvad der sker omkring en, og nok særligt i vejret. Om sommeren er det super passende med salater, hurtigstegt kød, pastaretter, der bare lige er vendt på panden. Men når regnen siler ned udenfor stiger min lyst til langtidssimring, og når det virkelig blæser, får jeg lyst til rustik mad, groft brød, hel kylling, og ikke mindst rodfrugter. 

Al det her med langtidsstegning og rustik mad er jo nok mere ideal end det er virkelighed - for i en eksamenspresset hverdag er der altså ikke tid til at stå i køkkenet hele dagen. Men rodfrugter skal der til.

Så derfor denne farvekombination, der fint skildrer det smukke og rustikken ved rodfrugter og efterår:

fredag den 18. oktober 2013

Fredagsfarven: Mint og citron.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er glad for blå-grønne nuancer. Og en mere sart udgave af dem er mint. Den er sart og frisk på samme tid, og så er den super flot med en lys citrongul. Døm selv - jeg synes det ser herligt ud!


mandag den 14. oktober 2013

Fotowalk

En gang imellem tager manden og jeg på en gåtur, hvor vi tager kameraet under armen og tager en masse billeder af det vi møder på vejen. Det er et rigtig hyggeligt koncept, for ud over, at det er hyggeligt bare at gå en tur, så er der også noget særligt over at gå og lægge mærke til alt omkring en på en anden måde, end hvis man bare gik en tur.

Jeg har heldigvis en mand, der er en rigtig dygtig fotograf, så jeg lærer rigtig meget af disse ture, selv om jeg stadig er ret grøn.

Vores sidste fotowalk foregik i skoven ved mine svigerforældres sommerhus, lige før solen gik ned:







Meningen med disse billeder er ikke, at de skal kunne sælges som postkort, men at de skal fange den stemning der var på turen, at det er en læringsproces, der vidner om en hyggelig gåtur :)



fredag den 11. oktober 2013

Fredagsfarven: Smukke lilla og blågrønne nuancer

Et hurtigt indlæg midt i eksamensforberedelser. Jeg vil lade farverne snakke for sig selv, de behøver vist ikke nogen længere forklaring.


Mødrehjælpen: Min mærkesag

Jeg vil lige bruge bloggen til at slå et slag for en sag, jeg meget gerne støtter: Mødrehjælpen.

Første gang jeg hørte om mødrehjælpen var da min svigerinde fik en såkaldt "startpakke" fra mødrehjælpen i barselsgave. En taske fyldt til randen med tøj i små størrelser - til den beskedne pris af 50 kr. 

Vi besluttede at tage ind til Mødrehjælpens butik "børnestafetten" på nørrebro for at se, hvad det handlede om. Hvis det viste sig at tøjet var laset og pjaltet, kunne vi smide det ud, og vi ville stadig have støttet en god sag. 

Men vi blev positivt overraskede, for der var rigtig meget tøj, der kunne bruges. Også selv om jeg tog de kritiske briller på. Det var meget basistøj - simlpe bodyer, strømer, bløde bukser mm, men det meste kunne bruges og var i rigtig fin stand. 

I sidste måned åbnede endnu en genbrugsbutik, denne gang i vores by. Vi har været dernede, og vi var positivt overraskede. Udover at have en masse af de billige mærker havde de også mærker som Småfolk, Molo, PompdeLux og Hollys. Og i rigtig fin stand. 

Men det bedste ved det hele var helt klart det nystrikkede. Ud over at sælge brugt tøj, har Mødrehjælpen også en række frivillige, der strikker børnetøj til butikken. Man kan således købe hjemmestrikkede djævlehuer, uldtrøjer, og tykke strømper. 

Jeg kom blandt andet hjem med 
- En småfolkkjole til 35 kr
- Et par hjemmestrikkede strømper til en 5'er
- 4 par strømper til en 10'er
- En cardigan fra PompdeLux til 35 kr
- Og en lækker hjemmestrikket uldsweater til en flad 50'er (Og det er billigere end jeg kunne strikke den selv!)

Og så går alle pengene til Mødrehjælpens arbejde med blandt andet at holde børnefødselsdage for de børn, hvis forældre ikke selv har midlerne, rådgivning til unge mødre der gerne vil i arbejde eller skole, økonomisk rådgivning til forældre og socialrådgivning, juridisk hjælp og psykologhjælp. Et formål jeg hellere end gerne støtter!



Karla er i hvert fald glad for sin dejlig lune sweater


Du kan læse mere om Mødrehjælpen og hvordan du kan støtte her

torsdag den 10. oktober 2013

6 børnekostumer, du selv kan lave

Selv om Halloween ikke er den mest fejrede tradition i Danmark, synes jeg ikke i skal snydes for disse skønne kostumer, i selv kan lave:


1: Påfugl 
Min personlige favorit. Det er super sødt, uden at være for disney-prinsesse't, og hvis man sætter nogle påfuglefjer og en gammel broche eller noget andet bling på en hårbøjle, kan mor også være med. 
Find DIY til kostumet her

2: Hobbit
Og her har vi mandens yndling. Men hvad kan man forvente af en mand, der har boet 1 år i New Zealand ;) Desuden har Karla bestemt krøllerne til det


3: TARDIS-baby
For de nørdede (jeg ved I er der ude et sted). Det fede ved dette kostume er, at det er velegnet til de helt små, hvor de endnu ikke kan brokke sig over, at man kommer dem i små-pinlige outfits. Så kan de altid blive prinsesser og feer, når de er gamle nok til selv at have en mening om den slags :D
For dem, der ikke ved hvad en TARDIS er (jaja, bedre sendt end aldrig), vil dette klip forklare (eller forvirre)








5: Carl Fredricksen fra UP (link
Fantastisk forslag til de børn, der ikke helt kan gå endnu ;D


6: Ugle
Kan laves som en kappe, lige til at tage af, når den lille er færdig med at være uglet.
Se hvordan du kan lave vingerne her




onsdag den 9. oktober 2013

En hurtig bordskåner

Why fix it if it ain't broken? Jaja, jeg har jo nogle udemærkede bordskånere. De virker i hvert fald - men i guder, hvor er de  intetsigende. Det var nogle min mand arvede, da han for over 10 år siden flyttede hjemmefra, og de er ikke blevet mere interessante med tiden. Så jeg lavede altså nogle nye!

Denne bordskåner tog mig kun de sidste 20 minutter af "de unge mødre" at lave, g er fremstillet af en rest zpaghetti-garn fra Karlas tæppe. Glæder mig til at tage den i brug i aften - og beder til at den kan holde varmen fra bordet :D




fredag den 4. oktober 2013

Fredagsfarven: Til alle tøsede tøser!

Denne fredagsfarve er dedikeret til min kusine, hvis 17-års fødselsdag vi skal fejre i weekenden. Hun er  en pige med stort P (eller Q? Hvordan er det lige det er?) og ønsker sig mest af alt gavekort til make-up og lignende.

Så denne farvekombination er vist lige på:


Skøn, tøset, let og fluffy! Lige så det gør ondt i tænderne :)

Karla Monet - sådan maler du med en tumling

I dag har vi malet. Når malerierne skal tørre, skal de lamineres til dækkeservietter - det skal nok blive godt!

Vi har malet et par gange efterhånden, og det er super hyggeligt! Jeg har gjort nogle erfaringer, jeg tænkte, at jeg ville dele med jer :)

Mit første tip er at sørge for at kunstneren er godt fodret inden ;) Malerklatter ligner mad så meget, at en 1-årig ikke kan kende forskel, så sandsynligheden for at der havner mere maling på papiret end i munden stiger jo mere artisten har fået at spise inden.

Et andet tip ligger sig deropad: Hav en sut ved hånden, og brug maling, der kan tåles at spise. Der findes en del opskrifter på nettet, der forklarer, hvordan man kan lave fingermaling af basale ingredienser som mel, majsstivelse og frugtfarve, fx her
Ellers kan man købe færdiglavet spisevenligt maling rundt omkring på nettet, fx her
Det kan dog godt betale sig at have et krus vand ved hånden. 

Et 3. Råd er at smutte i IKEA efter billige forklæder. De er ikke vanvittigt gode til at spise med, men de er super til når man skal male! 

Hav også altid underlag under - der bliver tegnet en del udenfor. Vi har en gammel voksdug under, som godt kan tåle lidt maling:

Hvis I ikke vil ofre penge på en pallet, kan en tallerken pakket ind i sølvpapir fungere virkelig godt - og bagefter er det bare at smide sølvpapiret ud, såre simpelt!




torsdag den 3. oktober 2013

Printables: Alfabetplakater

Så er der alfabeter, lige til at printe ud. Jeg har lavet den i 4 versioner, en tøset lyserød, en lidt mere efterårsagtig orange/ lyserød, en i brune nuancer og en sidste i blågrønne farver.


Hent her

Hent her

Hent her

Hent her


Hvis man vil låne ideen, kan man gøre plakaterne mere personlige ved at outline et eller flere bogstaver: 



tirsdag den 1. oktober 2013

Hæklede sovevanter

Så er den første sovevante klar til at blive prøvet på modellen - altså når hun vågner ;) 



Vanten er hæklet i uldgarn, hvor jeg har hæklet med 2 snore for at få en massiv tyk vante, der kan holde de små fingre varme hele vinteren :)

Opskrift kommer senere!

Sådan hækler du: rib

Rib er ikke kun forbeholdt strik - det kan også hækles. Effekten er ret ens, da stykket også vil give sig mere end alm hækling eller strik.


Opskriften er at hækle hver række, både frem og tilbage, kun i bagerste løkke.


Når jeg skal hækle kanten på rib pænt, hækler jeg den sidste maske i den forrige række:




Det giver en pæn kant på den anden side:






Fredagsfarven: Mit efterår

Note: det er først i dag, at det gik op for mig, at mit fredagsindlæg slet ikke var blevet publiceret. Så her er det! 


Det viste sig at være svære end først antaget at finde et farveskema til i dag. For efteråret er - skal vi tro på flertallet - en grå fornøjelse, matte farver, og udvaskede nuancer, der vidner om en mørk himmel og visnede blade. 

Men sådan er MIT efterår ikke. Mit efterår er en dybblå himmel, et vrimmel af gule, grønne og røde farver. Mit efterår er et væld af varme farver, og en kulde der nipper i næsen. 

Efterår er og bliver min yndlings årstid. At jeg blev gift en oktoberdag med høj sol og en farvelade af efterårsnuancer, understreger for mig endnu mere, at det altså er en vidunderlig årstid.

Og samtidig er det en god anledning til at finde de lune tæpper og den varme kakao frem! Mmm...


torsdag den 26. september 2013

Megabroderi

Nu viste jeg 3 eksempler på mirkobroderi i sidste indlæg, og i dag går jeg i den anden grøft og viser jer en ide, der tager broderi til nye højder.

Normalt når man laver store broderier, vil de enkelte sting forsvinde i mængden og blive en del af helheden. Lige som et billede, der består af mange pixels. Men der kan også være en grafisk skønhed i at vise strukturen i de mange kryds, som sammen danner et billede.

Denne kvinde har udnyttet det smukke i detaljerne, og det er der kommet dette resultat ud af:


Ideen burde være lige til at gå til - så længe man husker de lige linier ;)

onsdag den 25. september 2013

3 mikrobroderier

Her er 3 mønstre, lige til at gå til. De er gode begyndermønstre, og de er ligeledes gode til at bordere på tøj til børn eller andre steder, der kan bruge lidt pynt.













tirsdag den 24. september 2013

Printables: Æsker

Her er de første æsker, lige til at printe, klippe og folde. De er ca. 6x6 cm, og er derfor oplagte til små gaver, favorboxe eller hvad du lige finder på.



Æskerne er lavet i pantones forårsfarver 2013, så der er lidt til enhver smag:



De kan dowloades herfra: 

Grundskabelonen er her. Så kan du printe den på ensfarvet eller mønstret karton eller noget helt 3. 

Jeg regner stærkt med, at der kommer flere designs til senere :)


mandag den 23. september 2013

En skjult skat

I går fik vi ryddet op i skuret. Det var vældig tiltrængt, og flere af flyttekasserne derude havde vi ikke kigget i, i de 4 år vi har boet her. Der var meget skrammel, men også en del gode ting, vi havde glemt vi havde. 

Blandt andet fandt jeg min gamle mappe med strikke- og broderimønstre, som jeg har arvet fra min farmor. De fleste mønstre er fra 80'erne, og der er en hel del blomstermønstre:


Og en del fugle:

Men også nogle gode julebroderier:

Jeg tror det sidste billede er et godt udgangspunkt for en julekalender. Jeg havde selv sådan en som barn, og jeg vil elske, at Karla også havde sådan en. Må vist snart igang, hvis jeg skal nå det inden D. 1. December :)




søndag den 22. september 2013

Strikkepause og foldede æsket

Min hånd har sagt stop. Ikke mere strik i denne omgang! Og hvor er det så godt, at jeg har en mand, der kan sørge for en god aflastning og en smart forbindingskassen. Totalt militær! :D


Til gengæld kan jeg så få arbejdet lidt med computeren. Mit projekt lige nu, går ud på at lave en række fine æsker, lige til at printe ud og folde. Den første i rækken ser sådan her ud: 








fredag den 20. september 2013

Fødselsdagsgaver til morfar

Min kære far - og lillebror for den sags skyld - var forbi i dag til fødselsdagsmiddag for at fejre min fars går hår. Min mand og jeg gav ham en bog om fugle i haven (så er man da ved at blive gammel! :D), men Karla gav ham noget lidt mere personligt: Et maleri, de havde lavet i fællesskab. 

De fik begge en pensel, og så gik de ellers igang. Der gik lidt tid med at få Karla til at indse, at malingen ikke skulle i munden, men ned på lærredet, men derfra kørte det ellers derudaf. De fandt hurtigt et system, hvor min far klattede maling på, og Karla smurte det ud. De hyggede sig begge rigtig godt 


Min far var glad for gaven, og de fik virkelig knyttet bånd :) 

Og da hendes fingre allerede var smurt ind i maling, skyndte jeg mig at finde et stykke karton frem, og fange nogle håndaftryk:



torsdag den 19. september 2013

Fredags-farven: Lets Chip It!

Okay, hvis det ikke var fordi jeg ellers havde en alletiders mand, så ville jeg have forelsket mig inderligt i "Chip It" - mit nyeste designredskab.

Ideen er virkelig fremragende. Man installerer funktionen til sin bogmærkelinie, og når man ser et fedt billede, trykker man på funktionen, holder musen ind foran billedet, og "chipper" det - og viola! Så har man et color scheme med de farver, der var mest dominerende på billedet.
Hvis man er bruger af Pinterest vil funktionen være ret naturlig at bruge, da det fungere på mere eller mindre samme måde.

Der er også mulighed for at upoade billeder eller indtaste adressen til billederne.

Jeg vil lade billederne her tale for sig selv:





(Billederne har jeg lånt af min mand http://fotografcasperdanielsen.com)


Man kan også vælge at benytte modellen med 10 farver i stedet for 5: 

Eller arrangere farverne, så man får de 5 farver, man helst vil have:


Jeg er i hvert fald solgt!

Linket er: www.letschipit.com