fredag den 11. oktober 2013

Mødrehjælpen: Min mærkesag

Jeg vil lige bruge bloggen til at slå et slag for en sag, jeg meget gerne støtter: Mødrehjælpen.

Første gang jeg hørte om mødrehjælpen var da min svigerinde fik en såkaldt "startpakke" fra mødrehjælpen i barselsgave. En taske fyldt til randen med tøj i små størrelser - til den beskedne pris af 50 kr. 

Vi besluttede at tage ind til Mødrehjælpens butik "børnestafetten" på nørrebro for at se, hvad det handlede om. Hvis det viste sig at tøjet var laset og pjaltet, kunne vi smide det ud, og vi ville stadig have støttet en god sag. 

Men vi blev positivt overraskede, for der var rigtig meget tøj, der kunne bruges. Også selv om jeg tog de kritiske briller på. Det var meget basistøj - simlpe bodyer, strømer, bløde bukser mm, men det meste kunne bruges og var i rigtig fin stand. 

I sidste måned åbnede endnu en genbrugsbutik, denne gang i vores by. Vi har været dernede, og vi var positivt overraskede. Udover at have en masse af de billige mærker havde de også mærker som Småfolk, Molo, PompdeLux og Hollys. Og i rigtig fin stand. 

Men det bedste ved det hele var helt klart det nystrikkede. Ud over at sælge brugt tøj, har Mødrehjælpen også en række frivillige, der strikker børnetøj til butikken. Man kan således købe hjemmestrikkede djævlehuer, uldtrøjer, og tykke strømper. 

Jeg kom blandt andet hjem med 
- En småfolkkjole til 35 kr
- Et par hjemmestrikkede strømper til en 5'er
- 4 par strømper til en 10'er
- En cardigan fra PompdeLux til 35 kr
- Og en lækker hjemmestrikket uldsweater til en flad 50'er (Og det er billigere end jeg kunne strikke den selv!)

Og så går alle pengene til Mødrehjælpens arbejde med blandt andet at holde børnefødselsdage for de børn, hvis forældre ikke selv har midlerne, rådgivning til unge mødre der gerne vil i arbejde eller skole, økonomisk rådgivning til forældre og socialrådgivning, juridisk hjælp og psykologhjælp. Et formål jeg hellere end gerne støtter!



Karla er i hvert fald glad for sin dejlig lune sweater


Du kan læse mere om Mødrehjælpen og hvordan du kan støtte her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar