søndag den 25. august 2013

Farver, farver, farver.

Inspireret af sidste indlæg om Karlas farvevalg, kommer her et indlæg om farver.

Jeg har nok lidt af en farve-fetish. Jeg elsker at kigge på farver, finde farver der matcher, og lave color schemes. Jeg elsker når farver harmonerer og den æstetiske ro det giver.

Når jeg nøkler med design starter jeg ofte med en ide om udforming og en ide om farver.
Og for at finde nogle skønne farver, jeg er sikker på passer sammen, kigger jeg ofte på color schemes.

Da Karla skulle døbes, ville jeg gerne have et tema, der passede til hendes dåbskjole, der var med lilla underkjole. Så jeg fandt dette scheme, som jeg syntes havde nogle smukke farver. Så temaet blev lilla med en smule grøn og beige.


Det så omtrent sådan her ud (billedet er taget aftenen før, dagen efter var lyngplanterne blomstret en hel del mere, så den lilla farve rigtigt kom til udtryk)




En skøn hjemmeside er design seeds, hvor man kan lade sig inspirere og finde en masse skønne farver. Dog mangler siden en funktion, hvor man kan lave sin egen palette, og det er synd. 

Ellers bruger jeg en række apps, blandt andet "Colors by Name" - hvor man kan søge på farver og finde de farver, der passer sammen med, eller "Colorschemer" - der lader mig danne mine egne skemaer. 
Det gode ved begge apps er, at jeg kan få en farvekode, som jeg kan indtaste i fx Illustrator, og vupti, så har man super nemt den rigtige farve. 

Det var vist nok nørderier for i dag :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar